Årstidsfester

Årstidsfester – årets gang

I Solhjem følger vi årstiderne tæt og lever med i naturens kredsløb. For vores vuggestuebørn holder vi det småt og markerer årets gang med enkle stemninger afstemt efter deres alder. I børnehavegrupperne holder vi årstidsfester, som er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Her fejrer vi mærkedage i årets løb, og som perler på en snor går festerne gennem året og kalder forventningerne og genkendelsens glæde frem i børnene.

I begyndelsen af september fejrer vi høstfest. Årets første større arrangement er den dag, hvor vi tager på høsttur. Vi møder dyrene, og vi høster korn. Kornet tager vi med hjem og tærsker og kværner. Af melet bager vi brød, og af mælkens fløde laver vi smør.

I slutningen af september fejrer vi Skt. Mikaelsfest. Her er vi riddere, der med ædelt mod går til kamp mod dragen.

I november bringer børnene deres forældre med til lanternefest i skoven. Der møder vi ”Morten”, som bringer sol-, måne- og stjernekager.

Ved advent tænder vi lys i adventsspiralen, som er lagt ud på gulvet med gran, og vi oplever inderligheden ved at gå i den, mens der spilles levende julemusik. Op til jul synger og spiller vi historien om det lille Jesusbarns fødsel i stalden julenat.

I februar brydes de lange mørke dage med vores farverige fastelavnsfest, hvert år med et særligt tema.

Påsken fejres med hovedvægten lagt på fejringen af opstandelsen i naturen. Vi laver påskeharer, og børnene sår hvedekorn og oplever hveden spire og gro. Det grønnes i naturen, og blomsterne stråler om kap med solen.

Efter pinsefesten, som hos os er luftens og lysets fest, afsluttes året med sommerfest med sang og leg under åben himmel.

Således markeres årets skiftende stemninger.

Høsten

 

Den første fest, vi fejrer efter sommerferien, er høstfesten. Den ligger i slutningen af august eller i begyndelsen af september, men optakten finder allerede sted i løbet af august, hvor børnehavebørnene er på høsttur. Høstturen går til en bondegård i området. Vi hilser på dyrene og høster korn, som vi binder i neg. Vi tager negene med hjem, hvor kornet bliver tærsket og til sidst malet til mel, der bliver brugt i høstbrødet til høstfesten. Høstfesten er en kulturel fest, som har sin inspiration i de gamle høstfester på landet, hvor man fejrede, at høsten var vel i hus. Det er en god tid at besinde sig på og pleje følelsen af taknemmelighed over for naturen, der med sit overflødighedshorn af korn, frugt og grøntsager sørger for, at vi kan spise og leve hele det næste år. Vi oplever høstfesten som en taknemmelighedsfest, hvor de sange, vi hver dag synger i forbindelse med måltiderne, bliver tydeliggjort og forstærket.

Retur til top

 

Mikaelsfesten

Michaelsfesten ligger sidst i september i forbindelse med Skt. Michaels dag d. 29. september. Efteråret er godt i gang, og vi ruster os til at gå en mørkere tid i møde. Her lader vi os inspirere af fortællingen om ærkeenglen Skt. Michael, som med sit sværd hjælper mennesker i kampen mod det onde.

I de eventyr og fortællinger, vi bruger omkring Michaelstiden, indgår både Skt. Michael og den tapre Ridder Georg, som bekæmper dragen. Dragen symboliserer her det onde, som kan være skyggesider i os selv, som vi må forholde os til og kæmpe med for at skabe plads til forvandling og udvikling. Dette er ikke en forklaring, vi deler med børnene. Som med de andre fester, vi holder, lader vi børnene leve i stemninger, sanseoplevelse og billeder.

I tiden op til Michaelsfesten ændres stemningen i børnehaven. Fra høstens lette og løsslupne stemning til en mere inderlig og kraftfuld. Vi synger sange om de tapre Michaels riddere, der med sværd støbt i stjernestål kæmper med dragen. Vi leger sanglege om Ridder Georg og prinsessen, der besejrer dragen. Vi snitter sværd og klipper stjerner til stjernebånd, som er med til at give ridderne kraft og mod.

Til selve Michaelsfesten laver vi modsprøver. Det kan være ‘farlige’ forhindringsbaner inde eller ude, hvor vi kan øve vores mod og handlekraft og blive slået til riddere. Vi synger vores Michaelssange, hører eventyr om kampen mod dragen og spiser de sværdbrød, vi har bagt.

Retur til top

 

Lanternefest

 

Mens vi i foråret sprang ud i naturen og glædede os midt i løvspring og solskin, så kommer vi i en helt anden stemning, når efteråret kommer. Som voksne mærker vi, at vi vender opmærksomheden mere indad. Mørket derude i naturen vækker os indeni. Til lanternefesten tænder vi lys i mørket – for os selv og for andre! Og vi bærer vores lys ud i mørket som symbol på vores skærpede bevidsthed, der skal få os gennem den mørke tid uden at lade os overmande af mørket.

Den lanternefest, vi holder i børnehaven, er skabt af flere forskellige ældre traditioner, fester og legender. I gamle dage udhulede man roer og græskar og satte lys i dem i den mørke tid. I Slesvig er der en gammel skik, hvor børnene går optog med lanterner og tager syngende afsked med sommeren og lyset.

Lanternefesten ligger i forbindelse med Mortensaften, hvor vi fejrer den fromme Morten, der gemte sig i gåsestien, fordi han var for ydmyg til at tage imod sin kåring til biskop. I børnehavens lanternefest smelter denne Morten sammen med legenden om Skt. Martin og fortællingerne om Morten Vægter, der passer på dyrene ude i skoven. Vi synger sange om Morten og hører fortællinger om de små dværge, som også passer på skovens liv med deres ihærdige arbejde nede i jorden og under træernes rødder.

Festen begynder sidst på eftermiddagen. Vi mødes efter børnehavetid, og når vi har fået tændt vores lanterner, går vi i samlet flok ud i skoven, mens vi synger. I skoven kalder vi med sang på Morten. Og hvis vi er heldige, så ser vi ham komme os i møde med sin vandrestav og sin lanterne. Han kommer langvejs fra og har vandret længe – og måske har han sol-, måne- og stjernekager med, som han selv eller hans kone har bagt.

Det er en stor oplevelse for børnene at se ham komme frem i skoven. Nogle af de mindre børn kan godt blive lidt bange for den store mørke mand, men det hjælper, når de ser større børn tage imod ham, og enkelte holder endda hans stav og hans lygte. Efter mødet med Morten går vi hjem til børnehaven igen – og derfra hver til sit.

Retur til top

 

Advent

I begyndelsen af december lægger vi en stor spiral af gran på gulvet. I midten af spiralen står et stort tændt lys, og langs granspiralen er der anbragt æbler med et lille stearinlys i. Børnene går én og én ind i spiralen, finder et lysæble og tager det med ind i spiralens midte, hvor det tændes ved det store lys. På vej ud sætter barnet nu det tændte lys tilbage i spiralen.

Således går alle børnene og de medvirkende voksne, indtil hele spiralen er oplyst af tændte æblelys.

Adventsspiralen er en stille og inderlig lille begivenhed, hvor vi finder lys i mørket og hver især bringer en lille flamme af lys tilbage til fællesskabet.

Adventsspiralen er for vores børnehavebørn, og hver børnegruppe går for sig. Til begivenheden bliver der spillet levende musik med julesalmer.

Retur til top

 

Julen

 

I tiden op til jul bruger vi eventyrstunden til at spille fortællingen om jesusbarnet, der fødes i stalden i Betlehem. Krybbespillet er hos os en dramatiseret sangleg med salmer. De voksne fordeler dagligt rollerne, og alle får prøvet deres yndlingsrolle som f.eks. Josef, æslet, en af hyrderne, den store engel mm.

Der bliver julehygget på stuerne med julebag, juleklip og lavet små hemmelige julegaver, som skal med hjem.

En af de sidste dage inden jul holder vi julefest for børn og forældre i alle børnehavegrupper. Måske viser børnene deres lille julespil, eller der danses om juletræ og synges julesange. Vi hygger os sammen med lidt julegodter og ønsker hinanden en rigtig glædelig jul.

Retur til top

 

Fastelavn

Fastelavn er en gammel tradition og en velkendt fest i Danmark. Fra gammel tid var det den sidste fest før fasten, der varede 40 dage frem til påske.

Vi holder fastelavnsfest for vores børnehavebørn, og hvert år er der et tema. Det kan være Cirkus eller Under havet eller Skovens dyr, og børnene kommer så udklædt til festen indenfor dette tema.

Eventyret denne dag omhandler de mennesker, dyr eller væsner, som er kommet til festen, og vi bestræber os på at inddrage alle udklædninger i eventyret.

Vi synger i denne tid om katte og mus, og vi laver fastelavnsris med børnene, som vi bruger i vores morgensamling.

Retur til top

 

Påsken

 

Alting begynder i denne tid at blomstre op og spire. Solen vågner for alvor op til dåd, og alting liver op på ny. Haren og ægget er fra gammel tid symboler på frugtbarhed og er centrale i vores påskefejring.

I ugerne op til påskefesten synger vi sange om påskeharen og hører historier om det spirende forår. Vi maler og filter æg, syr kyllinger og pynter reder eller kranse, som børnene får med hjem til påskefesten. Vi sår frø i en lille skål eller lignende, vi vander og følger væksten af de små spirer. Når vi når til påske, er den vokset til en lille påskehave.

Dagen før påskefesten går vi ud i skoven og laver reder. Vi gør klar til, at påskeharen kan komme med æg til børnene, og vi lægger gulerødder ud til den, så den har lidt at spise.

Når festdagen oprinder, synger vi påskesange, leger sanglege og fortæller eventyr/historier om, hvorfra haren har æggene. Så går vi ud i skoven for at se, om haren har været på besøg, og det har den! Vi samler med begejstring alle æggene sammen i en kurv og går indenfor igen. Og så skal der trilles æg.

Vi afslutter dagen med et stort påskemåltid med æggemadder og et særligt påskebrød.

Retur til top

 

Pinsen

Baggrunden for pinsefesten er den kristne tradition om helligånden, der stiger ned. Kort fortalt er pinsen fejringen af en åndelig dimension, som vækkes i mennesker. I biblen fortælles det sådan her:

” – og der viste sig for dem tunger af ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev fyldte af den Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad ånden havde dem at udsige”.

Dette kan umiddelbart virke som en lidt svær og uhåndgribelig tanke at lægge som grundlag for en fest i børnehaven. Vi lægger vægt på at ikke forklare eller intellektualisere baggrunden for festen, men bestræber os på at lade børnene opleve festen gennem stemninger og symboler.

Der er mange måder at fejre pinsefesten på. I Solhjem har vi også lidt forskellige fester i de forskellige stuer og afdelinger, men med nogle af de samme grundelementer.

Op til festen forbereder vi os ved at lave pinsefugle. Nogle klipper og tegner dem, nogle filter dem, og nogle laver dem måske af kogler og fjer. Pinsefuglen henviser til den hvide due, som symboliserer helligånden. I tiden op til pinse synger vi sange om fuglene og hører eventyr, hvor fuglene er med. Nogle tager pinsefuglene med ud at flyve til festen, og andre lader dem stå til pynt, inden de kommer med børnene hjem.

Folkeeventyrerne har også mange elementer, der symboliserer noget åndeligt, så nogle har til pinsefesten gjort ekstra meget ud af eventyr og lader det fylde som en stor del af festen.

Mange vælger at fylde et stort fad med vand og lægge blomster i vandet. Derefter lægger børnene ét ad gangen et fyrfadslys i vandet, så det til sidst er et lille hav med flammer. Dette er en meget intens og højtidelig lille begivenhed. For nogle har blomster stor symbolsk betydning til festen. Derfor har børnene ofte en lille buket blomster med til festen, som én efter én gives til et andet barn, indtil alle børn både har givet og modtaget en buket.

Pinsefesten hylder lyset og luften og er en meget højtidelig og intens lille fest, der gør stort indtryk på de fleste børn og voksne. Den sluttes ofte af med en tur ud i naturen – med eller uden pinsefugle – hvor vi fejrer foråret, solen og blomsterne og spiser madpakker og ånder ud.

Retur til top

 

Sommer

 

I sommertiden er vi meget udenfor i Solhjem – i haven, ved vandet eller i skoven. Vi er helt tæt på naturens elementer og oplever varmen fra solen, sand mellem tæerne, et farvevæld af grønt, blåt og gult og duften af mad over bål. Vi undersøger det rige dyreliv lige under barken , i strandkanten og insekterne der flyver rundt. Der bliver leget med vand, både regnvand og vand fra vores haveslange.

De ældste børn i Solhjem afslutter nu snart deres børnehavetid, og én af de sidste dage inden ferien holder vi sommerfest for alle børnehavebørn og deres forældre. Her får de kommende skolebørn blomsterkranse på hovedet, og vi danner en port af bøgegrene, som de alle går igennem. En helt ny fase i deres liv begynder snart, og vi markerer overgangen med dette lille ritual. Et særligt eventyr er der også denne dag, som munder ud i hyggeligt samvær, hvor vi ønsker hinanden god sommer.

Retur til top

Solhjems huse

Vil du vide mere om vores huse?
Se mere her

Hjemmesiden og grafisk design af DuexDesign