Solhjem er et dagtilbud til børn i alderen 1 – 6 år.
I Solhjem flyttes børnene fra vuggestue til børnehave måneden efter de er fyldt 3 år. I vores integrerede gruppe Vildrosen bliver børnene dog i hele deres tid i Solhjem.
Hvis man ønsker at få sit barn på venteliste, kan man sende en mail med barnets navn samt ønsket startdato til post@solhjem-aarhus.dk. Det koster 200 kr. i gebyr at få sit barn skrevet på venteliste. Vi skriver ikke ufødte børn på venteliste.
Hvert efterår fordeler vi de ledige pladser for det kommende år. Pladserne fordeles efter anciennitet på ventelisten.
Alle vuggestue- og børnehavepladser er optaget i 2026. Herefter tilbydes de ledige pladser efter anciennitet på venteliste. Ligeledes tilbydes pladser der opstår ved f.eks. flytning efter anciennitet på venteliste.
Det er muligt at besøge Solhjem, høre om vores afdelinger og få en rundvisning. Rundvisningen er fra kl. 16-17 og der er mødested ved lågen til Børnehavehuset, Strandvejen 96.
Der er plads til 30 deltagere pr gang og tilmelding er nødvendigt. Mødet er for voksne, men man er velkommen til at tage sit spædbarn med.
Vi har ikke mulighed for at tilbyde individuelle besøg, heller ikke hvis man får tilbudt en plads (der kan dog laves en særlig aftale ang. Giberhytten). Det er derfor familiernes eget ansvar, at tilmelde sig en rundvisning, hvis man ønsker at se Solhjem.
Principperne for indskrivning i Solhjem er beskrevet i vores vedtægter:
Optagelse af børn i institutionen sker efter opskrivning på venteliste. Der er ingen særlige optagelseskrav. Vuggestuebørn er garanteret plads i børnehaven. Plads til søskendebørn og medarbejderes børn prioriteres samt hensyn til de enkelte børnegruppers sammensætning.
Ved overflytning fra andet dagtilbud kontakter vi altid pågældende institution for overlevering for at sikre barnet den bedst mulige start.